Antonio!

Her sidste tirsdag (d. 28 februar) var jeg, og 4 andre som også skal til Brasilien, til et slags info-møde sammen med mine forældre. Det store her var, at en af Via Mundo’s (min underorganisation) medarbejdere, Antonio, var der. Han var rigtig venlig og udadvendt, præcis ligesom jeg havde fået fortalt at brasilianerne skulle være. Han holdt et slag fordrag, men var rigtig god til at få os draget med ind i det, han fik hurtigt og underholdene fortalt os om deres historie, og jeg følte at jeg gik hjem med meget mere viden om, hvordan mit skoleår i Brasilien bliver! Det hele virker lige pludselig meget tættere på! Jeg er også ved at være færdig med mine papirer, og sender dem ind her i slutningen af ugen.

Karoline Skree-Lassen

Velkommen!

Velkommen til min blog 😀

Det er her du vil kunne følge med i mit liv, og mine oplevelser, når jeg i sommerferien drager over atlanten, for at bo i Brasilien i 10 måneder!

Jeg har altid drømt at blive en udvekslingsstudent, dog startede drømmen ud med at jeg ville til USA. Den drøm havde jeg i mange år, men det var som om at jeg til sidst var kørt i drømmen, og efterhånden vidste så meget til den amerikanske kultur, at jeg var ved at blive lidt træt af drøm. Jeg søgte noget mere udfordrende, og eksotisk. Jeg begyndte at kigge lidt på Sydamerika, og fandt mig en ny drøm der.
Jeg startede med at ville til Argentina, men efter en snak med Explorius, vidste jeg at Brasilien var det helt rigtige valg. Nogle af tingene jeg faldt for, var; At man starter med et 3-ugers sprogkursus, at jeg allerede nu ved hvor jeg skal hen og at jeg vil komme til at gå i privatskole(hvilket er en meget højere standart end de offentlige)

Jeg er lige nu igang med at putte det sidste ‘touch’ på min ansøgning, som bliver sendt ind i løbet af ugen.

Jeg skal rejse med Explorius omkring d. 11 juli (Jeg ved det ikke endnu, men det var der eleverne sidste år tog afsted. Den rigtige dato kommer senere)

Det var alt for nu… Der er sikkert også noget jeg har glemt, men det kommer nok senere.

-Karoline Skree-Lassen